MUSIK & JAM FESTIVAL 2017

Musik og Jam Festival 2017

Torsdag-mandag D. 1.-5. juni

Tilmeld dig gerne nu

på Tlf. 20 32 99 73 el. info@multihusetfyn.dk                    
Se nærmere i program


           

MultihusetFyn danner rammen om koncert med Pia Raug

MultihusetFyn var med til at give Pia Raug et kærligt skub, nu gengælder hun det med en Særkoncert  

Multihusetfyn, Birkevej 68, 5672 Broby:  Danner i pinsen rammen om årets musik & jamfestival der afholdes i dagene 1-5 juni 2017. Pia Raug gæstede festivalen sidste år, hvor hun deltog i ”bag om kunstneren” en rejse gennem Pias liv med musik fortolket af musikere fra Multihusetfyn. Pia Raug har efter 5 år genoptaget sit koncertvirke, og Bl.a ved besøget i Mutihusetfyn i 2016 blev hun så inspireret, at hun igen fik lysten til at spille og synge offentligt.  

Torsdag den. 1 juni kl. 19.00 skyder Multihusetfyn Musik & Jamfestivalen i gang med en Pia Raug koncert, og da der kun er 100 pladser, skal du/I være hurtige hvis I vil nå at få fingrene i en billet. Billeter kan købes på Biletto.dk

Stor Dobbeltkoncert fejrer reformationsjubilæet.
”Fængende musik - Rock og Klassisk - historisk dannelse i skøn uforudsigelig cocktail” Samlet koncert i 2 afdelinger på 2 forskellige lokationer.

1. afdeling finder sted i V. Hæsinge Kirke kl. 15:30 - 17:00
Passatempo opfører værker typisk for europæisk renæssancemusik – hovedsagelig den musik, der blev opført i kirker og på slotte/herregårde.
Eskild Dohns Orkester opfører en akustisk optakt til Reformationen Rocker (RR fremføres i 2. koncertdel,
som er i Multihuset). I kirken vil der indgå fællessalmer med orkester-akkompagnement som et mindre, men betydningsfuldt element i koncertformatet, da salmesangen på den ene side illustrerer en afgørende pointe ved den lutherske reformation og på den anden side peger ind i det 21. århundrede.

2. afdeling finder sted i Multihuset i V. Hæsinge kl. 18:45 – ca. 20:00
Passatempo opfører værker typisk for den musik i renæssancen, der blev spillet på torve og pladser, og hvor den almene befolkning deltog som aktører i såvel opførelse af musikken som dansen.
Eskild Dohns Orkester opfører Reformationen Rocker! Hvad er reformationen for noget? Og har den overhovedet betydning for os i dag? Reformationen Rocker er et musikalsk projekt, som giver svar herpå. Orkesteret spiller salmer og folkemusik fra 1500 tallet i moderne rockfortolkninger.

Renæssancegruppen Passatempo
Festlig og iørefaldende europæisk renæssance musik fra 15oo-tallet. Et klassisk ensemble af høj international klasse.
Ensemblet spiller på kopier af datidens instrumenter og optræder i tidstypiske klædedragter. Undervejs fortælles kort om de enkelte værker.

Eskild Dohns orkester og ”Reformationen Rocker”
”Hvordan lyder reformationens tekster og musik 'oversat' til nutidens sprog, toner og rytmer?” Orkesteret spiller salmer og folkemusik fra 1500 tallet i moderne rock-fortolkninger og fortæller samtidig om emner som renæssance, individ, kristendom, bogtrykkerkunst, sociale spændinger og borgerkrig. Vi skal opleve iørefaldende melodier, som af indlysende årsager har overlevet i 500 år, og som nu lyder mere kraft- og udtryksfulde end nogensinde før. Der er tale om en helt ny musikalsk produktion i anledning af reformationens 500 års jubilæum.

Tilbud om koncertbuffet: Kl. 17:15-18:30
Imellem 1. og 2. afdeling af koncerten tilbydes der aftensmad i Multihuset, hvor 2. afdeling af koncerten fortsætter kl. 18:45.

Billetsalg
Dobbeltkoncert-billet i alt: kr. 90,-. Billetsalg fra 1. april.
Spisebillet: kr.125,- (lækker grill-buffet tilberedt af friske råvarer).
Køb af billetter hos LokalBrugsen i Vester Hæsinge. Udenbys deltagere kan bestille billetter på tlf: 20 32 99 73.

 
Arr. Vester Hæsinge Kirkes Menighedsråd og Foreningen Multihuset Fyn
Koncerten er støttet af Faaborg Midtfyns Kommune, Den Faberske Fond, Oticon Fonden